Leverance uge 17

Formål:
At give gruppen en indføring i metoden narrativ dokumentation som oplæg til feltstudiet i uge 18. Selvom man skal tilstræbe objektivitet, når man nedskriver en praksisfortælling, så har metoden fokus på den måde, hvorpå vi kommunikerer om pædagogiske samspil. Det handler om at arbejde systematisk med at skabe mere bevidsthed om, hvilket syn vi har på de pågældende mennesker, som vi iagttager, og dette syn kommer til udtryk igennem de ord og narrative årsag-virknings-tekster, som vi nedskriver om dem.

Analyse:

*        Gruppen genlæser praksisfortællingen om Ali.

*        Denne analyseres vha. Labov’s 6 elementer i en fortælling.

*        Derpå analyseres den vha. de 3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil.

*        Endelig udvælger gruppen 3-5 principper for professionel interpersonel kommunikation (jf. fx anerkendelse), og analyserer fortællingen med dem. De 3-5 principper udvælges ud fra, om de ifølge gruppens vurdering er relevante at anvende på et sådant pædagogisk samspil.

*        Gruppen uploader 3 forskellige afsnit under hovedoverskriften ”Praksisfortælling”: Det første afsnit ”Labov” benytter Labovs 6 begreber som underoverskrifter, og gruppen skriver sine stikord fra analysen ud for hvert af de 6 begreber. Det andet afsnit ”3 perspektiver” benytter de 3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil som underoverskrifter, og gruppen skriver sine stikord fra analysen ud for hvert af de 3 perspektiver. Det tredje afsnit ”Udvalgte principper” benytter de 3-5 principper for professionel kommunikation, som gruppen har valgt. Til hvert af dem tilføjer gruppen sine stikord fra analysen.

Praksisfortællingen ”Ali”

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige. 

Labov's 6 elementer:
1. Indledning:
Historien startes in media res. Altså, vi kommer direkte ind i historien hvor drengene sidder og spiller på computer.
2. Orientering:
Virker som en fritidsinstitution. Ali, vores hovedperson, en pædagog og andre børn.
3. Handlesekvens:
Da musikken begynder at spille, vil Ali gerne danse med. Han begynder at danse voldsomt og da han bliver bedt om at tage det roligt eller forlade rummet, går han i vrede.
4. Evaluering:
Ali er en dreng som har brug for plads og nyder at være i centrum.
5. Resultat:
Det endte med at Ali gik i vrede mens han kaldte dem alle for dumme.
6. Afslutning:
Slutter meget pludseligt uden nogen egentlig konklusion.

3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil

Pædagogens perspektiv:

*        Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Vi går ud fra at pædagogen er klar over at Ali gerne vil være i centrum og har brug for plads som det står skrevet i praksisfortællingen.

*        Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Pædagogen vil gerne opnå ro og balance og på den måde sørge for at der er plads til alle børnene.

*        Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Fordommene er at Ali fylder meget både individuelt og i grupper da han nyder at være i centrum og har brug for plads til at være sig selv.

*        Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Fortællingen siger at vi er klar over at børn har forskellige behov men at vi samtidig er nødt til at skabe rum og plads til alle.

Borgerperspektivet:

*        Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Ali forstår måske ikke hvorfor han ikke bare kan få lov til at danse som han vil og tager ikke ultimatummet han bliver stillet, særligt pænt.

*        Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Ali vil gerne have lov til at danse som han vil, måske endda mens de andre hepper lidt på ham. Dette begrundes med at vi ved at Ali godt kan lide at være i centrum.

*        Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Måske vil Ali gerne have opmærksomhed eller også er hans voldsomme dans måske et udtryk for at han keder sig og han gerne vil spille på computer, men ikke kan komme til for de andre.

Evalueringsperspektivet:

*        Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Pædagogen kunne have sat sig ned og snakket med Ali om hans vilde opførsel og på den måde få ham til at forstå hvorfor man ikke kan være så voldsom.

*        Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
At huske det er vigtigt med en ordentlig dialog. At stille et barn et ultimatum er én måde at kommunikere på, men denne lineære tilgang er nødvendigvis ikke den rigtige. Det ville være bedre med en cirkulerende dialog, så man kunne tale med Ali om hvorfor han reagerer som han gør.

*        Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Det kan godt være svært at ”trænge igennem” til en dreng som måske ikke kan forstå hvorfor han ikke må være som han gerne vil.

Principper for professionel interpersonel kommunikation

 Den lineære model og cirkulære model:
Hvis vi lægger vægt på pædagogens måde at tale til Ali på, kan vi bruge den lineære model til at forklare hvordan pædagogen giver Ali et ultimatum. Ali får ingen andre muligheder end enten at skulle dæmpe sig og forholde sig stille og roligt, eller at forlade lokalet. Her kunne det være mere hensigtsmæssigt at tage en dialog med Ali omkring hans opførsel og hvorfor han er så voldsom. På den måde fik Ali også lov til at komme med input og der kunne findes en konstruktiv løsning på problemet.

Kommunikation på flere niveauer:
I forhold til at vi altid kommunikerer på en eller anden vis, kan vi her se på hvordan Ali kommunikerer med hans krop. Hans voldsomme dans kunne være hans måde at kommunikerer til hans omgivelser at han måske keder sig eller har brug for opmærksomhed. Han føler sig måske lidt udenfor. Han sidder bare og kigger og venter på at han må spille på computer og føler sig ikke rigtig med i fællesskabet så han går ind og danser med de andre børn for at blive en del af dét fællesskab.

Domæneteorien:
Ifølge domæneteorien kan vi se på hvilke domæner både pædagogen og Ali befinder sig i. Pædagogen befinder sig primært i produktionens domæne. Det er pædagogens job at finde ud af hvordan alle børnene kan finde ud af at være sammen i institutionen. Derfor når pædagogen måske heller ikke at tænke over det ultimatum som hun giver Ali. Ali derimod befinder sig i æstetikkens domæne, han reagerer og taler udelukkende ud fra hans egne følelser. Han synes de alle sammen er dumme og kedelige, fordi han ikke må være sig selv. Han føler sig udstødt og derfor bliver han vred. 

Rollespil og praksisfortælling

*        2 fra gruppen spiller børn, 1 spiller pædagog. 1 person videofilmer rollespillet.

*        Det ene barn spiller på institutionens tablet. Den anden ser til.

*        Det ene barn går på WC, og det andet barn tager tabletten.

*        Nu begynder et skænderi om retten til at spille på tablet.

*        Pædagogen kommer og prøver at få dem til at lege sammen…

*        Derpå skriver alle 3 fra gruppen en fortælling om det skete. Disse 3 fortællinger analyseres vha. Labov’s 6 elementer og vha. de 3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil.

*        Gruppen uploader videoklippet (på max. 2 minutters varighed) og den af de 3 praksisfortællinger, som gruppen mener, at der er mest kød på i forhold til en analyse. Først analyserer gruppen den valgte praksisfortælling, på samme måde som den analyserede Ali-fortællingen. Dernæst analyserer gruppen samspillet, sådan som det fremgår af videoklippet. I denne analyse skal gruppen have fokus på rollespillernes kropssprog og ”parasproglige” kommunikation (dvs. de lyde og betoninger, som vi bruger, samtidig med at vi taler med hinanden vha. verbalsproget, fx ”ahhh” ”hmm” ”a-hem” osv.). Husk altid at lave et afsnit, her hhv. ”kropssprog” og ”parasprog”, så læseren af bloggen tydeligt kan se, hvilket fokus I har på casen i det pågældende afsnit.

Praksisfortælling Svend
Svend keder sig lidt. Han sidder bare og ser på Louise spille dumme prinsessespil på tabletten, som han rigtig gerne vil lege med. Svend elsker nemlig at spille på tablet, det må han næsten aldrig derhjemme. Da Louise lige pludselig går ud på toilettet synes Svend at han godt må tage den, for Louise har lagt den fra sig og er gået sin vej. Så mens Svend sidder og spiller på tabletten kommer Louise tilbage og bliver sur. Svend synes at det er helt i orden at han har taget tabletten, så nu bliver de uvenner og Svend bliver rigtig gal. Så kommer Lone og tager tabletten og sætter sig ned med Svend og Louise. Hun smiler til Svend og da hun finder det helt rigtige spil som Svend også godt kan lide, så bliver han glad. Han vil jo allerhelst spille på tablet sammen med Louise.

Praksisfortælling Louise
Louise sidder og spiller på tablet. Hun kan rigtig godt lide at spille prinsessespil. Hendes gode legeven Svend sidder og ser på. Han synes ikke prinsessespil er særlig sjovt, men Louise er ligeglad. Pludselig skal Louise på toilet, så hun lægger tabletten på bordet og går ud på toilettet. Da hun kommer tilbage sidder Svend og spiller på tabletten. Louise bliver oprevet fordi hun ikke var færdig med at spille på tabletten. Louise begynder at græde og kommer op at skændes med Svend. Så kommer Lone og tager tabletten, derefter sætter hun sig på gulvet med Svend og Louise. Hun trøster Louise og Svend og finder et spil på tabletten som de begge to kan spille sammen og nu er Louise glad igen.

Praksisfortælling Lone
For Lone er det bare endnu en dag i børnehaven. Hun sidder og holder øje med det hele, mens hun drikker kaffe, fuldstændig som hun plejer. I dag er det legetøjsdag, så børnene må lege hele dagen. Især de nye tablets er populære blandt børnene og Lone kan se at Louise sidder og spiller, mens Svend ser på. Lone synes det er godt at de to er venner. Lone ser Louise gå og at Svend nu tager tabletten. Lone gør dog ikke noget, for måske vil Svend bare passe på den til Louise kommer tilbage. Da Louise så kommer tilbage begynder hun at skændes med Svend. Lone går over og tager tabletten til sig og sætter sig for at løse konflikten mellem børnene. Det lykkes endda for Lone at finde et spil på tabletten som de begge to gerne vil spille. Lone rejser sig igen og sætter sig over i sin stol, meget tilfreds med sit arbejde.

Analyse af Praksisfortælling Svend

Labov’s 6 elementer:

1. Indledning:
In medias res, vi har ingen indledning men kommer lige ind i handlingen.  2. Orientering:Vi er i en børnehave, hvor 1 barn sidder og spiller tablet, mens et andet kigger på. Pædagogen følger episoden henne fra sin plads.3. Handlesekvens:Louise spiller tablet, Svend vil gerne være med, men Louise syntes ikke om ideen. Louise går nu på toilettet, Svend tager tabletten. Da Louise kommer tilbage vil Svend ikke aflevere tabletten igen og de bliver uvenner. Lone kommer og hjælper børnene til en god løsning.4. Evaluering: Vi ved at Svend meget sjældent får lov at spille tablet i hjemmet, og at ham og Louise er gode venner. Svend elsker at spille tablet, men syntes derimod at prinsessespil er lidt kedelige.  5. Resultat: Svend tager tabletten mens Louise er på toilettet, hvilket skaber en konflikt mellem de to. Det får Lone til at gribe ind.  6. Afslutning:Lone finder en god løsning, som skaber en bedre relation mellem Svend og Louise. De kan nu begge spille på tabletten.    

3 Typiske perspektiver på pædagogisk samspil

Pædagogens perspektiv:*        Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?Lone oplever at Svend og Louise er gode venner*        Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)Vi ved at Lones ønske er at skabe en bedre venskabelig relation mellem Svend og Louise så de kan få et bedre samarbejde.*        Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?Der er umiddelbart ingen fordomme om Svend*        Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?Der skal være plads til alle i børnehaven, og at børnene lærer at dele og indgå i lege med andre børn.

Borgerperspektivet:

*        Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Svend vil gerne spille på tabletten, men er ikke interesseret i at spille det samme som Louise.

*        Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Hans ønske er selv at styre, så han kan bestemme hvilke spil der skal spilles.  

*        Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Svend sidder og keder sig, og da Louise går, ser han sit snit til at blive aktiveret gennem leg med tabletten.

Evalueringsperspektivet:

*        Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Lone kunne have valgt at tage tabletten fra dem, så hverken Svend eller Louise kunne spille. En anden mulighed kunne være, at finde en ekstra tablet, så både Svend og Louise kunne spille.

*        Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
Som pædagog er det vigtigt at lære børene at samspil og venskabelige relationer er vigtige. Derfor mener vi også at Lone har valgt den rigtige løsning, så Svend og Louise kom til at lege sammen og ikke hver for sig.  

*        Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Det er ofte en pædagogisk udfordring at få børn til at komme overens. Børn er tit stædige og det kan være en udfordring at få skabt dialog hvor begge parter føler sig tilgodeset.

Analyse med fokus på kropssprog og parasprog:

Svend starter med at side uroligt ved siden af Louise, han ser længselsfuldt efter tabletten. Under konflikten trækker både Svend og Louise flere ord i langdrag, og fremstår dermed mere plagende end ellers. Da Louise går, rykker Svend over på Louises plads. Dermed tager han ikke bare tabletten men overtager helt den plads hvor Louise før sad, og dermed også retten til tabletten (syntes han selv).
Svend laver lystigt både lyde og bevægelser til spillet, han er altså vældig engageret i sit foretagende.
Da Louise kommer tilbage, ved Svende godt at den er gal, han signalere tydeligt med sit kropssprog at han ikke er interesseret i at aflevere tabletten tilbage.  Svend trækker tabletten væk fra Louise, så hun ikke nemt kan tage den igen.Der er en del fyldord fra Lones side, og flere gange kommer der også anerkendende berøring til både Svend og Louise. Lone sætter sig på knæ foran børnene da hun forsøger at løse konflikten. Hun kommer på den måde i samme øjenhøjde som Svend og Louise. Lone vælger at tage tabletten fra Svend, på den måde skal Svend ikke aflevere den tilbage til Louise, og dermed får både Svend og Louise tildelt tabletten, så de har den sammen.
Lone slutter seancen med et stille, men anerkendende, suk til sig selv for et godt arbejde.

Leverance uge 16 - 1

Opgave 1

  Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en    pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).

Beskrivelse af videoklip

Moren kommer ind i børnehaven mens hendes søn, Svend, og Louise leger krig. Pædagogen sidder i hjørnet og kigger også på legen. Pludselig slår Svend Louise, som begynder at græde. Svend står og kigger mens pædagogen går hen og trøster og fortæller Svend at det er meget forkert at slå. Moren henvender sig til pædagogen, for at tage sin søn i forsvar og forklarer at hun er sikker på at han bare levede sig for meget ind i legen. Hun beder nu Svend gå ud for at hente madkassen og frugtposen ude i køleskabet. Hun stiller spørgsmål til hendes håndtering af episoden. Hun syntes det er upassende at skælde ham ud for hans vilde leg, og giver udtryk for at drenge i den alder skal have lov til at udfolde sig som de lyster. Pædagogen er uforstående overfor hendes syn på episoden og forklarer at det ikke er acceptabelt for nogen børn, uanset køn og alder, at slå, uanset hvor vild legen er.

 

Analyse

Moren ser primært situationen ud fra det æstetiske domæne. Hun har erfaring med at drengebørn leger vildt og sådan har det altid været. Drenge skal pådrage sig lidt knubs i ny og næ, det er kun sundt. Pædagogen ser primært situationen fra sit faglige domæne. Her er det ikke acceptabelt at børn slår på hinanden, og reglerne siger at hun skal gribe ind. Sekundært ser pædagogen situationen gennem sin mavefornemmelse (Æstetikkens domæne). Hun er godt klar over, at man som mor kan have svært ved at se fejlene ved sine egne børn. Hun forsøger alligevel at forklare, at selvom drengebørn skal have lov at være aktive er det altså ikke i orden at slå. Benedicte og Lone har hver deres virkelighedsforståelse med i rygsækken, og det er derved ikke nødvendigvis den samme situation de står op betragter.  

Samtalen

Benedicte: Undskyld Lone, må jeg lige snakke med dig.

Lone: Selvfølgelig.

Benedicte: Jeg forstår ikke helt hvorfor du valgte at håndtere episoden som du gjorde. Han er jo en dreng, og så kan det nogle gange gå lidt vildt for sig.

Lone: Jeg må indrømme at jeg ikke er helt enig i din opfattelse af hvad der lige skete. Vi, her i børnehaven, har en politik der siger, at det ikke er acceptabelt at vi slår hinanden.

Leverance uge 16 - 2

Opgave 2

Vis et videoklip med en samtale, hvor ‘udtryk’ bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst.

Situationen

Lone står og taler med pædagogen Svend. Benedicte kommer for at hente Svend (søn). Lone får øje på Benedicte og går over til hende. Lone dæmper stemmen og siger at Svend kom i unoder i dag, da han og en gruppe børn gik ind i puderummet og tog tøjet af hinanden. Benedicte bliver helt forfærdet og Lone forstår misforståelsen og siger at hun mener hendes søn.

Analyse

Vi starter med at se, at det er to forskellige virkelighedsforståelser, henholdsvis Lone og Benedicte oplever denne samtale ud fra. Benedicte har et forhåndsbillede af Svend og Lone der snakkede sammen. Lone begynder samtalen i et stille toneleje, hvilket i Benedictes øjne skaber et seriøst og utrygt miljø. Benedicte forventer nu at få en dårlig besked, og hører derfor, næsten på forhånd, at der er sket noget forfærdeligt. Benedictes virkelighedsforståelse er nu grundlag for en misforståelse mellem navnene Svend og Svend. Lones virkelighedsforståelse er derimod en anden. Hun har lige snakket med Svend om dagens hændelser, hun ser Benedicte og går over til hende, og påbegynder samtalen. Hun mener ikke at er nødvendigt at alle hører hvad en gruppe børn har lavet i puderummet i dag. Derfor starter hun samtalen i det lave toneleje. Observationsrammen for Benedicte er grundlaget for misforståelsen. 

Samtalen

Lone: Hej Benedicte - kan vi lige snakke sammen?
Benedicte: Ja selvfølgelig da.Lone: Vi har haft en lille episode med Svend i dag.Benedicte: Nå hvad så da?Lone: Svend og en gruppe børn var gået ind i puderummet i dag, hvor de var begyndt at tage tøjet af hinanden.Benedicte: (Ser mærkelig ud i hovedet, og fremstammer nogle enkelte uforståelige ord)Lone: Nej altså, jeg mener din søn Svend.Benedicte: (Ser lettet ud) Åh ja okay, nu er jeg med.

Leverance uge 16 - 3

Opgave 3

Vis et videoklip af en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten. Hvad siger, gør, tænker pædagogen? Vis samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært.

Situationen

Lone synes at Benedicte taler lidt hårdt til Svend. Lone taler med en anden pædagog som foreslår at tale med Benedicte om det. Da Lone tager samtalen med Benedicte og fortæller om hendes bekymring, fortæller Benedicte at sådan forstår Svend tingene bedst. Lone fortæller at hun oplever at når hun taler sødt til Svend forstår han tingene helt fint. Benedicte siger det ikke virker for hende. Lone tænker efter og siger; nej måske virker det ikke altid. Men derfor vil hun alligevel opfordre Benedicte til at tale anderledes til Svend, da det giver hende en bekymring. Lineær udgave: Lone fortæller Benedicte direkte at hun skal tale anderledes til Svend.

Analyse

Lone kan mærke, at hun ikke bryder sig om måden hvorpå Benedicte tiltaler Svend. Efter overvejelser og samtale med en anden pædagog, vælger Lone at tage en samtale med Benedicte omkring hendes måde at håndtere Svend på. Her lytter Lone til Benedicte og tænker efter hvorfor hun selv føler som hun gør. Hun reflekterer over hvorvidt det virker for hende selv, kontra hvordan Benedictes metode virker for hende (Benedicte).Lones og Benedictes samtale er i høj grad præget af refleksionens og æstetikkens domæne. De taler ud fra personlige erfaringer og erkender, at de har hver deres sandhed i forhold til Svend. Lone reflektere samtidig over hvad Benedictes holdning er, hun anerkender den, men beder samtidig om at prøve en anden løsning.hvad Benedictes holdning er, hun anerkender den, men beder samtidig om at prøve en anden løsning.

Samtalen

Cirkulær tænkning: (Lone fanger Benedicte i garderoben en dag hun kommer for at hente Svend)Lone: Hej Benedicte - Jeg har tænkt på om du har overvejet den måde du snakker til Svend på.Benedicte: Ja, Svend forstår tingene bedst når de bliver sagt på en kontant måde. Lone: Jeg syntes nu alligevel at du skal overveje det. Svend formår faktisk helt fint at tage imod en besked her i børnehaven, også selvom det bliver sagt på en stille og rolig måde. Benedicte: Men det virker altså ikke for os derhjemme. Lone: Jeg vil nu alligevel opfordre dig til, at forsøge at ændre dit tankemønster omkring din talemåde til Svend.     

Lineær tænkning:
(Lone fanger Benedicte i garderoben en dag hun kommer for at hente Svend)
Lone: Hej Benedicte - Jeg har tænkt på om du har overvejet den måde du snakker til Svend på.
Benedicte: Ja, Svend forstår tingene bedst når de bliver sagt på en kontant måde.
Lone: Jeg tror nu du kraftigt skal overveje, om du ikke skal tale noget pænere til ham.

Leverance uge 16 - 4

Opgave 4

Vis et videoklip med en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation (samtale?), hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.

Situationen

Lone og Benedicte mødes ang. Svends opførsel i børnehaven. Der har gentagende gange været problemer med at Svend slår og fremtræder aggressivt overfor både børn og voksne. Benedicte stiller sig uforstående overfor problemet, og ser kun at Svend er en livlig dreng der blot reagere sundt på sine omgivelser. Lone forsøger at forklare, at det altså ikke er acceptabelt med en sådan opførsel og at sådan noget skal der tages hånd om, for alles bedste.

Ikke bevidst om domænerne

Bevidst om domænerne

Analyse

Ifølge domæneteorien, rummer en situation altid alle tre domæner. Ét af domænerne vil dog altid være mere fremtrædende end de resterende to. Lone taler ud fra produktionsdomænet, hun trækker på sin faglighed og reglerne der er i børnehaven. Benedicte derimod, lægger sin vægt i æstetikkens domæne. Det kan vi se ved at hun taler ud fra egne følelser og erfaringer.

Vi ser igen at de to virkelighedsforståelser er forskellige. Vi har alle noget forskelligt med i rygsækken, og selv om vi måske har oplevet den præcis samme ting, får vi ikke nødvendigvis det samme ud af oplevelsen.    

Samtalen

Ikke bevidst om domænerne
Lone: Hej Benedicte - Velkommen til.
Benedicte: Hej Lone - Ja, jeg forstår altså ikke helt hvorfor vi skal mødes.
Lone: Jeg har bedt dig komme i dag, for at snakke lidt om Svends opførsel overfor de andre børn og også os voksne her i børnehaven. Svend er slem til at reagere aggressivt og truende, og det kan vi altså ikke se igennem fingre med her på stedet.
Benedicte: Jeg syntes virkelig ikke der er noget problem, det er da meget naturligt at drengebørn er lidt vilde i den alder. Jeg har selv 3 brødre og har da taget imod diverse slag og udtryk da vi var små, og jeg er da endt meget godt alligevel.
Lone: Nu er det sådan, at vi her på stedet også har ansvar for de andres børn ve og vel, og derfor kan vi altså ikke lade en opførsel som Svends gå uset hen.


Bevidst om domænerne
Lone: Hej Benedicte - Velkommen til
Benedicte: Hej Lone - Ja, jeg forstår altså ikke helt hvorfor vi skal mødes.
Lone: Jeg har bedt dig komme i dag, for at snakke lidt om Svends opførsel overfor de andre børn og også os voksne her i børnehaven. Svend er slem til at reagere aggressivt og truende, og det kan vi altså ikke se igennem fingre med her på stedet.
Benedicte: Jeg syntes virkelig ikke der er noget problem, det er da meget naturligt at drengebørn er lidt vilde i den alder. Jeg har selv 3 brødre og har da taget imod diverse slag og udtryk da vi var små, og jeg er da endt meget godt alligevel.
Lone: Jeg hører at du ikke ser vi har et problem her. Hvis nu du kunne prøve, i hvert fald give det et forsøg, at se på situationen udefra. Lad os antage at det var et af de andre børn der, gentagende gange opførte sig aggressivt overfor Svend, ønsker du så som forældre ikke også at vi fra personalegruppen gjorde noget for at stoppe det.
Benedicte: Jo det er selvfølgelig klart. Jeg kan også godt se, når du siger det, at det godt kan være problematisk med Svends opførsel.

Leverance uge 16 - fraklip

Film fraklip

Spørgsmål til domæneteorien

Den cirkulære model kontra den lineære model

Hej GRP.

Jeg vil gerne byde velkommen til vores blog.
Håber vi vil få det godt og nemt i gruppen.

Her er opgaven vi har fået i dag:

•Hvordan vil I bruge jeres blog til at vise både jeres individuelle arbejde og gruppens arbejde? (slide 3-7)

•Sæt jer ned i gruppen og leg med blogger’s funktioner, især funktionerne: Layout og Skabelon. Af fejl / eksperimenter bliver man klogere og bedre.

•Besvar spørgsmålene vedr. demokrati (slide 14).

•Hvilke bekymringer eller mediepanikker har I mht. børn, unge og handicappedes brug af netbaserede medier? (slide 17-18)

•Hvilke ideer har I mht. både at iagttage borgernes og pædagogernes mediebrug (jf. slide 19-21)

•Besvar spørgsmålene vedr. fællesskaber og socialisering (27-28)

•Besvar de 4 spørgsmål vedr. blog-mediet (33).